FORÅRSNYHED: 25 M BOMLIFT FRA MULTITEL
Med den første lancering i det nye MJ produktprogram præsenterer italienske Multitel Pagliero en kompakt og fleksibel 5-delt lastbilsmonteret teleskop bomlift, som i det tidlige forår vil være tilgængelig på det danske marked.
Generelt er nyheden, MJE 250, en videreudvikling og opgradering af den kvalitet og funktionalitet, som karakteriserer de anerkendte lastbilsmonterede lifte fra Multitel. Der er sat fornyet fokus på fleksibilitet, kapacitet og enkel betjening, som igen giver Multitel stærke konkurrencemæssige fordele.
MJE 250 har en ukompliceret ’one button’ til opstilling og nedtagning, som bidrager til effektivitet og rentabilitet i hverdagen – og er specielt målrettet mindre specialopgaver, som bygningsvedligehold, træfældning, vinduespudsning, etc., Den ukomplicerede betjening giver også MJE 250 en unik appel til udlejningsbranchen og det er bl.a. her vi ser potentialet på det danske marked.
Bomliften, som er produceret af ekstremt modstandsdygtigt aluminium uden svejsninger, har en arbejdshøjde på op til 25 meter og en kurvekapacitet på 250 kg. Den toppes med jib og når dermed en rækkevidde på 14 og 17 meter henholdsvis til siden og bagud med 100 kg i kurven, hvilket sikrer MJE 250 et 25 m stort og fleksibelt arbejdsområde.
Stabilitet og nivellering sikres af automatiske og fleksible, uskydelige H-Støtteben, som er en del af Multitels nyeste version af MUSA systemet (MUltitel-Self-Adapting-outreach). Systemet er en videreudvikling af det klassiske MUSA system, hvor rækkevidden beregnes på baggrund af de udskydelige støtteben, den aktuelle vægt i kurven og bomliftens vinkel og længde. Det tilføres nu en ekstra variabel, hvilket giver mulighed for at arbejde med en chassis hældning på op til 3°, uden at gå på kompromis med hverken tryghed eller arbejdssikkerhed.
Multitel MJE250 er bygget på en aluminiumsbaseret ramme og udviklet med afsæt i gængse miljøvenlige lastbiler som Iveco Daily 35S14H, Mercedes Sprinter 311-314 og Isuzu M21.
Med store forventninger til forårets nyhed har vi allerede nu bestilt de første bilmonterede Multitel MJE 250 lifte til det danske marked med forventet levering ultimo april/primo maj. Vi tilbyder dog allerede nu en detaljeret præsentation af bomliftens mange features og specifikationer i detaljer - med afsæt i uforpligtende dialog og behovsafdækning.