JLG ER SVARET PÅ TRANGE PLADSFORHOLD
Vores mange kunder i udlejningsbranchen er i fremdrift – og kravene til liftflåderne landet over øges på alle fronter. Én af hverdagens udfordringer er plads – eller nærmere mangel på plads – og med præcis dette fokus kiggede LOXAM Danmark mod de effektive JLG X17J Plus larvebåndslifte, der er unikke ved den lave egenvægt, de kompakte dimensioner og muligheden for både diesel- & 220 V drift.
Kombinationen af disse features målretter liftens funktionalitet mod både indendørs brug, hvor hyppigt arbejde i storcentre og med indvendig renovering af bl.a. kirker gøres både nemmere, mindre generende og mere effektivt – og mod udendørs opgaver som renoverings- og byggeopgaver i smalle, ufremkommelige baggårde.
Vi ønsker LOXAM Danmark tillykke med endnu en udvidelse af liftflåden – og deler glæden over den travlhed, der kendetegner udlejningsbranchen!