STEINESS LIFT CENTER - UDLEJNING I FREMGANG
Både 2015 og 2016 har givet god grund til optimisme hos engros udlejningsfirmaet Steiness Liftcenter ApS i Taastrup, som i samarbejde med en lang række udlejningsvirksomheder i både Danmark og Sydsverige har oplevet fremgang og øget efterspørgsel. Virksomheden har valgt at imødekomme efterspørgslen ved at investere i 5 JLG 1500SJ, 1 JLG 1350SJP og ikke mindst verdens største bomlift i august 2016.
Det blev så populært et indkøb at Steiness Liftcenter i oktober 2016 fik leveret endnu én – og nu råder over 2 af verdens største bomlifte.
Med en ambitiøs tilgang til engros udlejning er Steiness Lift Center for os hos Lissner en spændende kunde og samarbejdspartner, som også giver os konkret sparring og konstruktive tilbagemeldinger fra hverdagen på det leverede materiel.
Ligesom det i udlejningsbranchen er vigtigt aldrig at gå ned på udstyr – så er det for os som leverandør vigtig aldrig at gå ned på facts, erfaringer og konstruktiv sparring!