TILLYKKE MED DET NYE DOMICIL TIL CH UDLEJNING FYN
Da CH Udlejning Fyn A/S flyttede ind i nye faciliteter i Ringe, placerede de sig centralt og tæt på motorvejen, hvilket gør virksomheden endnu mere tilgængelig for de mange fynske kunder.
Indvielsen var en velkommen lejlighed til at præsentere én af JLG’s stærke løsninger i lidt festligere rammer end normalt - og sammen med CH UDLEJNING FYN fejrede vi de gode takter i udlejningsbranchen og lod virksomhedens nyinvestering, JLG X-20J, hejse flaget over pladsen ved virksomhedens nye domicil.
Om det er øget tilgængelighed eller bare god service, der har skabt optimisme og vækst i virksomheden, er ikke til at sige – men væksten er der og derfor investerede CH Udlejning Fyn i løbet af foråret 2016 i både en JLG X-20JPlus og en stor JLG 1250SJ bomlift. 2 gange 360° rækkevidde på henholdsvis 18 og 38 meter – 2 gange nye muligheder, ny fleksibilitet og ny effektivitet.