Fra 2003 til fremtiden...

3 engagerede medarbejdere med solidt kendskab til lifte, kraner og teleskoplæssere, en enestående aftale med JLG – og en vision baseret på en kombination af gode, klassiske forretningsdyder og innovativ fremsigt, var fundamentet, da Morten Lissner i 2003 grundlagde Lissner …

Dengang som nu handlede det ikke om os – men om at fange energien i samspillet med kunder, samarbejdspartnere og leverandører og have for øje, at vi bliver målt og vejet på alt, hvad vi gør … og så det er bare om at gøre det godt!

Siden da har vi sammen med en stadig voksende kundekreds oplevet en sund, dynamisk vækst. Vi har udviklet driften, hverdagen og kompetencerne – ja, vi har endda været Børsen Gazelle-virksomhed i 3 år i træk. Vores mål har hele vejen været tilfredse kunder frem for vækst – og sådan er et stadig!

Derfor kan du trygt regne med, at vi løfter blikket og er på forkant med den teknologiske udvikling – og at vi passer godt på de 30 kompetente medarbejdere, som i dag tegner Lissner på værkstederne, reservedelslageret og på de store byggepladser og i de mange mindre virksomheder, hvor vi kommer som leverandører, sparrings- og servicepartnere.

Og så kan du regne med, at vi er lidt ”gammeldags” … på den gode måde! Hos os er ”et ord et ord” og ”et håndslag et håndslag” … sådan driver vi forretning både nu og i fremtiden!